Idémanden bag 123invitation.dk er i virkeligheden en kvinde.
Charlotte Boisen har med sine 16 år i rejsebranchen arrangeret
utallige arrangementer og er i sandheden en rigtig festorginal.
"Jeg har altid elsket at arrangere fester og selve forberedelsen
er for mig mindst ligeså sjov som selve festen.
For et par år siden fik jeg ideen at samle mine gamle kollegaer fra
KILROY travels Denmark. Det var ikke nemt at finde alle 160
mailadresser på de tidligere Kilroy medarbejdere. Men det var
endnu sværere efterfølgende at holde styr på hvem der kom
og hvad de nu lavede.
Jeg bad alle om at skrive fem ord om, hvad de nu lavede, og
sørgede for at alle andre fik det. Det skabte en enorm begejstring
op til festen, og alle engagede sig meget i festen.
Festen blev et kæmpe hit, og efterfølgende mailede mange til mig
for at få hinandens mailadresser og billeder fra festen.
Og så var det jeg tænkte. Der er jo ingen grund til at jeg skal
være bindeledet. Hvorfor er der ikke et website, hvor man kan
gøre alt det automatisk og nemt?
En måned senere skulle min mand og jeg holde en stor havefest
i anledning af det royale bryllup, med damerne i store rober og
mændene i det stiveste puds. Igen stod jeg med samme behov.
Endnu engang sendte jeg alle invitationerne ud på mail, og måtte
holde tjek på tilmeldingerne i et regneark. Da jeg efterfølgende ville
sende billeder ud fra festen, fik jeg halvdelen tilbage, fordi folks mailbokse
enten ikke tillod vedhæftninger eller ikke kunne håndtere billeder.
Det var drønbesværligt, og overbeviste mig om, at der altså var et
behov for noget smartere.
Selvom jeg var novice på internetområdet, så er resultatet - efter et halvt
år hårdt arbejde - blevet til 123invitation.dk
Jeg har selv siden brugt 123invitation.dk, når der skulle holdes
bestyrelsesmøder i børnehaven, inviteres til barnedåb for mit andet
barn og vises billeder af vores rejser til familie og venner.
Jeg har forsøgt at gøre websiten meget brugervenlig og holdt popup
reklamer væk.
Jeg ønsker jer god fornøjelse på 123invitation.dk".
Charlotte Boisen cb@123invitation.dk
Salgs- og Marketingskoordinator